L√¶s√ł bugner af l√¶kre r√•varer, men af en eller anden grund er det meget f√• egnsretter, der finder vej til menukortet p√• √łens spisesteder. H√łjest en jomfruhummer som pynt p√• en fiskeanretning eller en kratu‚Äôp√łlse (af k√łd fra fastlandet) p√• rugbr√łd.

Her kommer derfor en vaske√¶gte l√¶s√łsk jomfruhummersandwich – open source – s√• hvis en og anden lokal kok, bager eller madiv√¶rks√¶tter har lyst til at s√¶tte den p√• menukortet, s√• v√¶rsgo‚Äô.

Jomfruhummersandwich (skudt med mobiltelefonen)

Jomfruhummersandwich (skudt med mobiltelefonen)

Sandwichen best√•r en af l√¶kker bl√łd bolle, relish af r√łdl√łg og havtorn, kantarelremoulade, spr√łde salater og naturligvis grillede jomfruhummerhaler. Boller, relish og remoulade kan laves i forvejen, s√• selve m√•ltidet kan tilberedes og samles p√• under 15 minutter. Tak til S√łren, Kerry og Claus for id√©er til opskriften, som jeg blev inspireret til efter for √•r tilbage at v√¶re blevet¬†bjergtaget af de ber√łmte lobster rolls i Maine. T√¶nk hvis hele verden ogs√• valfartede til L√¶s√ł for en bid af Himmeriget (et sted p√• L√¶s√ł).

Sm√łr en skefuld kantarelremoulade ud p√• underen af den oversk√•rne bolle. F√łlg op med spr√łd salat, jomfruhummerhaler, s√• remoulade igen og til sidst et par teskefulde relish, inden overbollen l√¶gges p√•. Serveres med hjemmelavede fritter af L√¶s√łkartofler og nydes med en iskold ale fra L√¶s√ł Bryghus eller et glas k√łligt hvidvin.

Opskriften rækker til 12 sandwich.

Sandwichbolle af √łl fra L√¶s√ł Bryghus

1 (50 cl) L√¶s√ł Stone Ale 10 (eller en anden god √łl med stor bitterhed) – hvis du har mindre √łl, s√• sp√¶d op med lunkent vand
25 g √łkologisk g√¶r
900 g sigtet L√¶s√ł √łlandshvedemel fra Storhaven (eller en anden god stenformalet type)
75 g honning fra l√¶s√łske brune bier
15 g salt fra L√¶s√ł Saltsyderi
75 g bl√łdt sm√łr

Lad √łllen st√• lunt inden brug. H√¶ld den i en sk√•l og opl√łs g√¶ren heri. Tils√¶t mel, honning og salt og √¶lt det sammen. √Ült sm√łr ind i dejen og √¶lt det smidigt (ca. 7-8 minutter). Brug enten h√•nd eller maskine. Lad dejen hvile en time i r√łresk√•len med et kl√¶de over.

Vend dejen ud p√• en ganske let melet bordplade og del den i to stykker. Rul hvert stykke som en p√łlse og del hver p√łlse i 6 stykker. Rul herefter hvert stykke til en bolle og s√¶t dem p√• en plade med bagepapir. S√¶t 6 boller p√• hver plade og lad dem h√¶ve i 30 minutter.

Tryk så en bageplade ned oven på bollerne, til de er ca. 12 cm i diameter og lad dem hæve i yderligere 1 time.

Bag bollerne ved 220¬įC i 12-14 minutter og afk√łl dem p√• en bagerist.

Kantarelremoulade

100 g kantareller
1 spsk krondild
5 dl √łkologisk vegetabisk olie med et dejligt h√łjt indhold af m√¶ttede fedtsyrer
2 æggeblommer
1 spsk sennep
1/2 dl hvidvinseddike
1 spsk hakkede kapers
1 spsk hakkede drueagurker eller cornichoner
1 spsk hakkede skalottel√łg fra L√¶s√ł

Rens kantarellerne med en lille b√łrste (bedre end at vaske dem, da de let optager v√¶ske og bliver slaskede). Kog kantarellerne sk√•nsomt i olien ved svag varme i 20 minutter. Olien m√• kun lige simre. Stilles herefter til afk√łling. Tag svampene op og hak dem fint og stil dem til side.

Pisk √¶ggeblommer, sennep og eddike sammen. Tils√¶t herefter kantarelolien lidt efter lidt, mens der piskes, til den f√•r en tyk konsistens. Tils√¶t herefter kapers, agurker, skalottel√łg, krondild og kantareller.

Relish af r√łdl√łg og havtorn

6 hele √łkologiske r√łdl√łg (ikke for store)
2 spsk hele havtorn
1,5 dl æblecidereddike
3-4 tsk r√łrsukker

Skr√¶l l√łg og sk√¶r dem i skiver. Kog l√łg og havtorn i en gryde sammen med 1,5 dl √¶blecidereddike under l√•g ved svag varme i 1,5 time. Tag gryden af blusset og smag til med sukker. V√¶r forsigtig med, at det ikke karamelliserer for kraftigt.

Grillede jomfruhummerhaler

1 kg jomfruhummerhaler
3 fed finthakkede hvidl√łg
50 g smeltet sm√łr
Skal og saft fra 1 √łkologisk citron

Fjern skal og tarm fra halerne. Bland haler og alle ingredienser sammen i et stort ildfast fad og stil det under grillen i 6 minutter.

Gem skallerne til en lækker skaldyrssuppe.

Indholdet af denne lækre sag.

Indholdet af denne lækre sag.

Enjoy

Enjoy

Advertisements

Engang imellem m√łder man en √•ndsf√¶lle, n√•r man mindst venter det. Efter to uger i vandkantsdanmark p√• henholdsvis √Ür√ł og L√¶s√ł, hvor vi har f√¶rdedes p√• gr√¶nsen mellem en overflod af frodig natur og optimale betingelser for korn, kv√¶g, gr√łntsager og f√•reavl p√• den ene side og tarvelig frituremad til turisterne p√• den anden side, m√łdte vi Henning fra g√•rden Storhaven p√• L√¶s√ł.

IMG_20140725_153132 (ny)

Hvis Danmark, og is√¶r vandkantsdanmark udelukkende var befolket af folk som Henning og hans kone Solveig, s√• vil jeg vove den p√•stand, at alle landets problemer med overv√¶gt, sygdom, arbejdsl√łshed og affolkning af yderomr√•derne ville v√¶re en saga blot.

Egentlig blev vi draget til Storhaven af de lokalber√łmte L√¶s√ł Is, som produceres p√• g√•rden og s√¶lges 3-4 steder omkring p√• √łen, men da vi f√łrst var ankommet, viste det sig, at g√•rden er et helt enest√•ende mikrokosmos med fritg√•ende h√łns, √¶nder, √¶sler, geder, f√•r, vagtler, kaniner, killinger, p√•fugle, perleh√łns og grise. Alle arter og deres unger f√¶rdes i en sk√łn sammenblanding og med en tillidsfuld stemning uden l√łftede pegefingre, hvor bes√łgende frit kan tiln√¶rme sig og k√¶le med dyrene, som er tamme, da de alle er opvokset med de bes√łgende iblandt sig.

De fleste af dyrene er kommet til, forbi b√łrnene gerne ville have dem og dem kan jeg som regel ikke sige nej til, forklarede Henning med henvisning til parrets 5 b√łrn, der er en del af g√•rdens sk√łnne sammenblanding af glade dyr, virkelyst, idyl og im√łdekommende mennesker. En betingelse har altid v√¶ret, at dyrene skal kunne klare sig p√• g√•rden og markerne uden en masse opsyn og konstant pleje, hvilket fungerer fint, da der b√•de gr√¶s og vand i naturlig overflod p√• ejendommen.

IMG_20140725_151922 (ny)

P√• g√•rden producerer de som sagt is af √łkologisk Thise m√¶lk og lokale r√•varer og dertil en serie stearinlys i alle afskygninger og da vi i vores familie stort set bager alt vores br√łd selv – ogs√• p√• ferierne – fik jeg hurtigt √łje p√• nogle fine 2 kilosposer m√¶rket med L√¶s√ł Mel. Jeg spurgte Henning, der tilf√¶ldigvis kom forbi, om kornet var lokalt og hvor det blev malet og s√• skal jeg love for, at jeg fik en tur ud i ‚Äúm√łlleriet‚ÄĚ, hvor han fremstiller b√•de sigtet mel og fuldkornsmel af lokal hvede og rug. Kornet k√łber han af lokale b√łnder, der dyrker det ucertificeret √łkologisk. I de m√¶ngder vi snakker om, er der simpelthen ikke √łkonomi i at f√• det officielle √łkostempel, men som Henning siger, s√• k√łber folk melet af ham, da de kender hans princippper og ikke beh√łver en officiel √łkocertificering for at vide, at kornet er dyrket efter de bedste principper.

Heri ligger en af de udfordringer, som vore dages f√łdevaresystem byder de sm√• producenter. Det er grundl√¶ggende gearet til at h√•ndtere st√łrre og st√łrre producenter b√•de i producent- og detaillleddet. Dette dr√łftdede jeg ogs√• for nylig med en af folkene bag et andet godt fremadrettet initiativ, nemlig MadMarked i Pr√¶st√ł (og som efterh√•nden er poppet op i yderligere et par sm√• k√łbst√¶der p√• Sj√¶lland). Her vil f√łdevaremyndighederne ikke acceptere, at butikkerne k√łber √łkologiske produkter i fx s√¶kke og ompakker dem i detailemballager for at f√• √łkonomi i det, hvilket har betydet, at madmarkederne nu er tvunget til at s√¶lge mange af deres √łkologiske produkter som ikke-√łkologiske. Det samme har jeg oplevet hos vores vision√¶re og socialt engagerede slager, Jan Guldberg Slagter p√• N√łrrebro, der ogs√• udelukkede k√łber k√łd fra de bedste √łkologiske dyr, men som ofte ikke m√• sk√¶re dem ud og s√¶lge dem som √łkologiske. Jan lever derfor p√• den samme tillid, som Henning og Storhaven baserer sin forretning p√•.

Men tilbage til Henning, som jo faktisk er tagt√¶kker p√• fuldtid og har genoplivet det gamle L√¶s√łh√•ndv√¶rk at t√¶kke (eller t√¶nge) et tag med tang/√•legr√¶s. Selv med den korte tid, jeg tilbragte med at snakke med Henning, undrer det mig ikke det mindste, at netop han har kastet sig over at f√• dette enest√•ende h√•ndv√¶rk og denne kulturarv tilbage. Det er nu blevet til et st√łrre projekt med mange millioner i ryggen, som bliver sp√¶ndende at f√łlge, men som betyder, at han af gode grunde ikke kan dedikere s√• meget tid til de andre sp√¶ndende f√łdevareinitiativer, som han ogs√• br√¶nder for.

For hvorfor er det, at en √ł som L√¶s√ł, landets mindste kommune, plages af arbejdsl√łshed, n√•r der er et hav af sp√¶ndende opgaver og muligheder for indbyggerne? Flere lokale, som jeg har snakket med, fort√¶ller, at der kulturarvsm√¶ssigt er et √łnske om at begr√¶nse skovene, som i disse √•r breder sig p√• √łen og som truer mange af de typiske lynglandskaber. Problemet er, at jord, der overlades til sig selv, hurtigt springer i skov og det er n√¶sten uoverkommeligt at skulle holde det nede ved manuel sl√•ning. Med mindre man selvf√łlgelig tyr til den bedste og indlysende mulighed, nemlig at lade dyr afgr√¶sse arealerne. Tidligere gik der masser af f√•r, geder og grise, men nu er det mest kreaturer og selv det i begr√¶nset omfang.

Jeg fik aldrig en god grund til, at der ikke er nogle lokale eller tilflyttere, der griber muligheden for at udnytte disse pragtfulde jorder p√• √łen (som jo trods alt med sine 112 km2 er ca. 20% st√łrre end √Ür√ł) til dyr. Tidligere var L√¶s√ł ogs√• kendt for sine g√¶s og i turistbrochurerne kan man stadig l√¶se om de s√¶rlige L√¶s√łegnsretter baseret p√• g√•s. I dag kan man stort set ikke opdrive g√•s i √łens butikker. Og n√•r man ops√łger restauranterne p√• marinaerne i Vester√ł og √ėsterby (hvor titusindvis af sejlb√•de l√¶gger til hvert √•r) er der en umiskendelig stank af friture, mens de bes√łgende svenskere og nordm√¶nd bestiller den ene burger med pomfritter og cola efter den anden. Det er sgu da b√•de underligt og √¶rgerligt, at en √ł i krise ikke griber de muligheder, der ligger i at skabe en √ł, der bugner af kulinariske iv√¶rks√¶ttere og som kommer p√• verdenskortet som √łen, hvor man f√•r det bedste br√łd, den bedste g√•s, gedek√łd eller -ost.

Ja, og s√• er vi ikke engang kommet i gang med snakken om fiskeriet. √ėsterby har en fin, ikke helt s√• lille endda, fiskerihavn og er hjemsted for L√¶s√ł Fiskerindustri, der bl.a. producerer L√¶s√łrejer. Hos den lokale fiskerhandler kan man k√łbe l√¶kker lokalr√łget fisk og en r√¶kke andre friske fisk fra farvandene omkring L√¶s√ł, men selv her skal fx fiskefrikadellerne en tur i frituren, inden de langes over disken og remouladen virker bestemt ikke hjemmer√łrt. En af de lokale specialiteter er jomfruhummerne, som dog p√• de fleste restauranter serveres ret uinspireret, n√¶rmest som pynt p√• fiskeretterne. T√¶nk hvis L√¶s√ł – med inspiration fra Maines lobster rolls – i stedet blev kendt for sin jomfruhummersandwich i en saftig bolle af √łlandshvede fra √łens marker, malet p√• L√¶s√ł Mel fra Henning p√• Storhaven, og med en mayonnaise r√łrt af lokale √¶g og lokal rapsolie. Og selvf√łlgelig med salt fra det enest√•ende og historisk genoplivede saltsyderi p√• r√łnnerne og garneret med kveller fra klitomr√•derne. Se det ville v√¶re v√¶rd at komme sejlende helt fra Kristiansand eller G√łteborg for.

Hvorfor er der ingen bager p√• √łen, der bager af lokal mel og forsyner L√¶s√łs 3 supermarkeder og 50.000 √•rlige turister med langtidsh√¶vede boller, hvedebr√łd og rugbr√łd? Hvorfor er der intet mikroslagteri, der kan slagte √łens dyr og levere lokalt k√łd til butikkerne, restauranter og til fremstilling af fx de tradionelle kratudp√łlser. Hos √łens eneste slagter p√• Juuls G√•rdbutik er alle p√łlser if√łlge slagternen selv fremstillet af k√łd fra fastlandet, da der ikke l√¶ngere opdr√¶ttes grise p√• √łen og der i √łvrigt ikke er et slagteri p√• √łen, for, som han siger, det er √łen for lille til.

Men er den nu ogs√• det? √ėen har et ganske udm√¶rket lille bryghus, L√¶s√ł Bryghus, med et imponerende sortiment og de sk√łnneste ales af alskens lokale r√•varer, inklusiv honning. Med 50.000 turister √•rligt, der m√•ske i snit opholder sig 7 dage p√• √łen, snakker vi over 700.000 frokost og aftenm√•ltider. Og det er k√łbedygtige turister. Jeg snakkede med ejeren af lystb√•deforsyningen i Marstal under vores ophold p√• √Ür√ł (hvor der √•rligt ankommer 17.000 lystb√•de fortrinsvis fra Tyskland) og han kunne fort√¶lle, at de sejlende turister b√•de fra Tyskland, Sverige og Norge er s√¶rdeles k√łbedygtige og gerne betaler topdollar for det bedste.

IMG_20140722_145526 (ny)

IMG_20140725_141251 (nyny)

Alligevel skal man n√¶rmest v√¶re professionel orienteringsl√łber for at finde de gode lokale r√•varer, som for langt de fleste tilrejsende sejleres vedkommende forbliver ukendt territorium. Langt de fleste ender derfor med at bestille endnu en burger af frosset oksek√łd af ukendt oprindelse med friturestegte pomfritter og amerikansk cola. Og n√•r de handler i de lokale supermarkeder er 99,9% af varerne standardvarer fra fastlandet.

Nej, s√• dr√łmmer jeg sgu om, at sejlerne i stedet bliver suget til L√¶s√ł af l√¶kre jomfruhummer- eller g√•sek√łdssandwiches med fritter fremstillet af lokale K√¶rbokartofter og L√¶s√łsalt og skyllet ned med saft af lokal rabarber eller hyldeblomst.

Jeg ser et helt kulinarisk iv√¶rks√¶ttermilj√ł opst√• omkring Henning p√• Storhaven, hvor man sammen kan videreudvikle den madkultur, som L√¶s√ł skal leve af i fremtiden. L√¶s√ł har mulighederne, hvis nogen vil gribe dem.

IMG_20140723_192656 (ny)

 

Læs opslaget på Facebook og deltag i debatten:

I’ll wrap up 2011 by handing over the word to one of the visionaries of our time, Umair Haque. Here’s a series of tweets from @umairh for us all to reflect on going into 2012. I for one am optimistic (crikey, I might even be upbeat) about creating a better and meaningful world without the meaningless industrial age growth of the past 30-40 years. If you haven’t already picked it up, grab Umair’s recent book Betterness. It’ll make you angry – but the good way.

I wish you all a happy and meaningful New Year :)

Steve Jobs was my number one hero and with him the world has lost one of its greatest inspiring minds.

To me Steve was all about passion, creativity and a burning desire to challenge the conventions – and no challenge was too tough to take on. Just think about the music industry, the phone and personal computing. I, like millions of other people around the world, love his innovations, not just because they’re great. They are. They’re truly great. But on a fundamental level because they inspire us and make us feel we are part of something great. That we’re part of challenging the status quo and thinking differently.

I dare say we have a love relationship with what Steve created. Last week I gave a talk to a high school class and asked them how many of them owned an Apple product. Fifteen of them, almost all, did. Then I offered them to swap their product with a similar non-Apple product that was more expensive and had more features. Be it an MP3 player, a computer or a mobile phone. Out of those 15 students only one was willing to make the swap. The rest were so emotionally attached to their Apple products that they would not part with them. No way. And they couldn’t really explain why. Which, of course, is obvious: How can you even consider giving away your loved one.

This video ad from 1997 never aired with Steve’s voice (Richard Dreyfuss did the final version), but here’s the original Steve Jobs version. Everything that’s being said, could be said about Steve. Think Different.

Last night I finally had the opportunity to ask Alfred Josefsen, supermarket retailer Irma’s charismatic CEO, the one question I had been wanting to for a long time: “Why would your organization be missed if it ceased to exist?”. Well, it’s not the sort of question you just walk up to someone and ask. Sounds a bit morbid, perhaps. But the context was this. At an executive briefing attended by both of us we were all challenged with this one question to ask one other person in the room during the coffee break. The question is part of Jacob B√łtter’s NQ series and is also known as the obituary test.

Anyway, I (the naive, tree-hugging, time-warp hippie) was very pleased with Alfred’s answer. The world would miss a supermarket that wants to make a difference. That doesn’t go for the lowest (price) denominator and that wants to create experiences for their employees and customers alike (Irma always comes in among the top of the Best Places To Work list – and won it back in 2008). Alfred pointed to their exceptional culture and their passion to work with what they believe in. Decisions are made locally and employees have the freedom – and the obligation – to make decisions for themselves.

Hey, that answer was good enough for me.

Six months ago we sold our car and decided to go all in. We had already been cycling a lot, but the car was becoming an inconvenient convenience, mainly being used for ridiculous little trips like dropping off our youngest at kindergarten or going grocery shopping.

The inspiration to make the bold move came from people like Mikael Colville-Andersen and his copenhagencyclechic.com blog and his copenhagenize.com movement Рand Clarence Eckerson Jr. and his Streetfilms documentaries on livable cities. I was particularly inspired by his 2010 documentary Cycling Copenhagen Through North American Eyes. And hold on Рnot least because of all the initiatives provided by Copenhagen City Council, such as more and wider bicycle paths, green waves for cyclists in the mornings and afternoons Рand just the kick you get out of being part of something great.

So what’s my verdict after 6 months of full time cycling everywhere? I’ll probably never go back! And, mind you, that’s my verdict after having been through one of the toughest, coldest, longest and snowiest Danish winters in recorded history. These are some pictures from my iPhone representing some of the ambiance of Copenhagen winter cycling. (I know, these are no match for the photos over at Copenhagen Cycle Chic).

Let me say, I have challenged a lot of conventional wisdom over these last 6 months: I have cycled to meetings over 15 km away wearing a suit (top left, biked parked in front of my customer’s HQ). I bring my bicycle on trains all the time to bullet through town into the suburbs and continue for another 3 or 4 km by bike. I have plowed 3 km through 20 cm of snow with Halley (our youngest) on the back seat. I have managed more meetings in one day than I would have been able to driving a car (that’s a die hard myth).

Endomondo
After I recently met up with Christian Birk, one of the founders of Endomondo, I decided to give it a try logging my cycling, and what a great motivator it is. I know exactly how many kilometers I have cycled, the average speed (not that it really matters), how many calories I have burned (ehem, not that it matters either), but it does tell me how many trips to the moon I’ve done. Alas, since I started on March 1st I have only made it 0.001 times to the moon, but I’ll let you know when I get there.

All I really miss, gadget-wise, is a good sturdy, weather-proof iPhone mount, when I try to navigate using Google Maps, which, ironically, still doesn’t give me a cycling option in Copenhagen (only car, public transport and by foot).

Let me round off by encouraging you die hard motorists out there. There is another way :)

PS. Mikael from Copenhagenize did this cool blog post on me back in December: Ole’s ‘Old’ Autocar. Thanks Mikael.

Just got this email from LinkedIn founder and CEO Reid Hoffman. Cool! Nice gesture, Reid :)