Citatet er fra AIIM’s undersøgelse Collaboration and Enterprise 2.0 fra slutningen af 2009 og det er et citat, som jeg, siden jeg læste undersøgelsen, vender tilbage til igen og igen.
For det første er det hovedrystende sandt. Kender vi efterhånden ikke alle den situation, at vi i vores arbejdsvirke må nøjes med inferiøre værktøjer i forhold til dem, vi er blevet vant til på internettet? Vi er blevet vant til Web 2.0-universet, hvad enten vi kender begrebet eller ej, og muligheden for at kunne søge og finde alt på et splitsekund, at kommentere på venners Facebook-status, på deres Twitter-update, på LinkedIn. Vi ved efterhånden mere detaljeret, hvad vores venner i udlandet laver LIGE NU end vores kollega 10 meter længere henne.
Jeg har haft dette oppe i mine diskussioner med adskillige store og små danske virksomheder i løbet af de sidste 2 måneder og reaktionen er, næsten over en bred kam, at det er så sandt, så sandt og at de fleste faktisk meget gerne vil gøre noget ved det. Ikke kun fordi der efterhånden er ved at opstå et medarbejderpres, men også fordi det giver forretningsmæssigt voldsomt god mening.
Hvis nogen af jer kender Gmail, så ved I, at man nu modtager kontekstrelaterede Google Adwords, mens man læser emails. Hvis jeg fx læser en email fra min kone, hvor hun foreslår en lille sviptur til Paris (gid hun gjorde), så handler reklamerne i højre side om feriehuse i Frankrig, billige flybilletter til Paris osv. Dvs. jeg får ”pushed” relevant information lige ind i mit synsfelt.
Jeg forestiller mig, at virksomheder på samme måde skaber platforme, der ”pusher” helt konkret kontekstrelevant information til sine medarbejdere på tværs af applikationer både inden for firewallen og fra skyen. Så slipper man for, at det samme projekt uafhængigt af hinanden igangsættes 3 gange i samme organisation inden for blot 18 måneder og forventningerne er øget produktivitet, øget arbejdsglæde, øget videndeling – og øget Return On Information.
Hvad er jeres tanker om dette og har I taget initiativer i denne retning?
